2025-04 - Klub Løgismose - E-magasin - Flipbook - Page 20
Løgismose køkkenet
Når den lette løsning
smager hjemmelavet
Vi vil gerne gøre det nemmere for dig at tage et bedre
og sundere valg hver dag. Om det er en pesto, butter
chicken, grøntsagslasagne, hummus eller bearnaisesauce,
så skal det smage godt og være lavet af gode råvarer.
Det gælder til alle ugens måltider.
Løgismose færdigretter og spreads er udviklet af
vores kokke, smagstestet hver dag og tilberedt fra
bunden i Løgismose køkkenet på Fyn, hvor kun
rigtige råvarer, nøje udvalgt fra tætte samarbejdspartnere, ryger i.
Det betyder, at kødsovsen til den klassiske lasagne
tilberedes med kød fra fritgående køer og røres i
store gryder med vores kok Tina ved roret, at karryen
til vores Butter Chicken hedder Madras, osten til
Spinatlasagne Parmigiano Reggiano og at sprøde
kikærter blendes og røres med citron, spidskommen
og olie til det, som Løgismose hummus er kendt for;
sin struktur, enkelhed og ærlige smag – ja, som hvis
du selv havde lavet hummus.
Det må godt være nemt at spise et måltid mad, men
det skal være ordentligt fremstillet og gøre maven
og resten af kroppen glad – også på lang sigt.
LØGISMOSE RYKKER UD
I anledning af vores 60-års fødselsdag besøger vi flere
af landets Netto-butikker i september, så du kan smage
på maden fra Løgismose-køkkenet, prøve et glas af
vores alkoholfrie bobler og få en sludder med en
medarbejder fra Løgismose.
20